Trump udsteder nyt dekret som holder migrantfamilier samlet

USA’s præsient Donald Trump har foretaget et ko-vending spørgsmål om separation af illegale migrantbørn og deres forældre. Det skyldes et ramaskrig i den amerikanske befolkning efter at han i første omgang vedtog en lov om, at illegale migrantbørn skulle separeres fra deres forældre ved grænsen mellem Mexico og USA. Der har over hele USA været en række demonstrationer og folkelig protest imod Trump-regeringens hårdhændende behandling af migrantfamilier.

Stor politisk kovending efter pres

Lydoptagelser og billeder af grædende børn, der anbringes i bure, når de stoppes af myndighederne ved grænsen til USA, har udløst stor forargelse både nationalt og globalt,og sagen har fået massiv mediedækning. Selv trofaste Trump-støtter har været rystede over billederne af børn og forældre, som bliver adskilt. Donald Trump har i den forgangne uge forsøgt at fastholde sin kontroversielle politik, men presset er nu blevet så stort, at den amerikanske præsident er vendt 180 grader og har underskrevet et nyt dekret.

Migrantfamilier tilbageholdes samlet

Ifølge det nye dekret får Homeland, som er ministeriet for national sikkerhed, tilladelse til at tilbageholde migrantfamilier sammen, når de krydser grænsen. Migrantfamilierne kan tilbageholdes på ubestemt tid, mens deres sager bliver behandlet. Dekretet strider imod en dom, som tidligere har fastslået, at børn maksimalt må tilbageholdes i detention-lignende faciliteter i 20 dage, men den dom vil Trump og hans regering nu appellere. Rent praktisk er det dog en udfordring at tilbageholde så mange migrantfamilier ved grænsen, fordi detentionsfaciliteterne i USA allerede er fyldt op med mennesker som følge af den nultolerance-politik, som Trump-regeringen fører. Ifølge nyhedsbureauet Reuters betyder det nye dekret ikke, at nultolerancepolitikken ophæves.